Når man blander tradition med innovation: DeLaval VMS™ Batch Malkning
DeLaval VMS™ Batch Malkning giver en effektiv løsning til malkning af større besætninger, uanset om du malker 2, 3 eller endda 4 gange om dagen!
Batch Milkings globale gennembrud
Efterhånden som mælkeproducenter søger mere effektive måder at håndtere større besætninger på, vinder VMS™ Batch Milking hurtigt popularitet. VMS Batch Milking bruger malkerobotter til at malke køer i grupper og på planlagte tidspunkter.
Batch Milking er designet med mellemstore til store mælkeproduktioner i tankerne. Systemet forenkler daglige rutiner ved at kombinere automatisering med traditionel malkning. Det giver mulighed for at integrere med eksisterende malkepraksis samtidig med at forbedre arbejdsmiljøet, hvilket gør det til et fremragende valg for moderne mælkeproduktioner.
Oplev de alle fordelene ved Batch Milking direkte fra Texas! Se videon og find ud af, hvordan det effektive system nytænker mælkeproduktion.
Hvad er VMS Batch Milking?
VMS Batch Malkning er et system, der bruger DeLaval VMS™ V300 malkerobotter til at malke køer i grupper på planlagte tidspunkter. Ved at automatisere malkeprocessen reduceres behovet for menneskelige ressourcer, samtidig med at landmænd kan bevare kontrollen over deres malknings- og fodringsplaner. Det betyder, at de kan beholde deres traditionelle malkerutiner.
VMS malkerobotterne håndterer opgaver som at påsætte malkesæt, overvåge køernes sundhed og indsamle vigtige data, herunder oplysninger om koens mælkeydelse og mælkekvalitet. I modsætning til et standard VMS-setup, der tillader køerne at blive malket når som helst, køerne har lyst, fungerer VMS Batch Malkning efter en fast tidsplan. Det gør det lettere for landmænd, der er vant til at malke køer på bestemte tidspunkter, idet det kombinerer bekvemmeligheden ved automatisering med pålideligheden af en traditionel malkerutine.
Denne video viser Batch Milkning i realtid, hvor alle køerne hos Lønholm Agro naturligt nærmer sig VMS i grupper for at blive malket.
Planlagt malkning
Landmanden fastsætter en fast plan for malkning af de forskellige grupper køer
Effektivitet fra automatisering
VMS V300 malkerobotterne håndterer alle malkningsopgaver og minimerer dermed behovet for manuelt arbejde
Bedre kontrol
Mælkeproducenten bevarer overblikket over planer for foder og malkning
Hvordan fungerer VMS Batch Milking?
- Køerne organiseres først i grupper baseret på faktorer som laktationsstadie, produktionsniveauer eller foderplaner.
- Grupperne føres derefter til et malkecenter med flere VMS-enheder arrangeret i et layout som en parallel malkestald, der inkluderer et centralt venteområde.
- Hver gruppe køer malkes samtidig ved VMS'erne.
- Efter malkning går køerne ud gennem låger, der leder dem til det passende område, som et opmærksomhedsområde, insemineringsområde eller deres oprindelige staldafsnit.
- Udstyret rengøres grundigt efter hver malkning for at opretholde høj mælkekvalitet og sundhed.
- Processen gentages derefter med den næste gruppe køer. Dette setup gør det muligt for gårde at opretholde deres eksisterende rutiner og foderrutiner. Køer kan malkes 2, 3 eller 4 gange om dagen i 2 eller 3 malkesessioner.
Hvad er de vigtigste fordele ved VMS Batch Milking?
VMS batch malkning kombinerer traditionelle metoder med moderne robotteknologi, der gør det muligt effektivt at styre større besætninger med færre ressourcer. Denne metode optimerer ressourceforbrug — som arbejdskraft og energi — ved kun at arbejde, når det er nødvendigt, hvilket bidrager til bæredygtighed fra yver til tank.
Nem integration
Det er nemt at gå over til Batch Milking – du beholder din nuværende ko-styring og foderrutiner. Køerne tilpasser sig hurtigt den nye rutine, hvilket minimerer behovet for omfattende arbejdskraft.
Enkelthed for store besætninger
Strømliner driften for store mælkeproduktioner og fjerner udfordringerne ved manuel malkning. Det gør det lettere at håndtere større besætninger, reducerer stress og nedslidte medarbjedere, sikrer en lettere daglig drift og forbedrer tidsstyringen.
Sundere køer
VMS er designet til at være skånsom og præcis. Den hjælper med at minimere overmalkning, understøtter optimal hygiejne og reducerer stress med en rolig, konsekvent malkeproces. Sundere køer giver bedre mælkekvalitet og øger gårdens produktivitet.
Fremtidssikret infrastruktur
VMS er designet til at tilpasse sig den fortsatte teknologiske udvikling, så du nemt kan udvide eller opgradere dine robotsystemer, efterhånden som nye innovationer opstår. Det sikrer, at din investering forbliver relevant og gavnlig.
Overlegen udnyttelse
Robotter kan malke næsten dobbelt så mange køer i timen som traditionelle systemer, hvilket maksimerer investeringen. Det gør det muligt for landmænd at øge produktiviteten uden en tilsvarende stigning i omkostningerne.
Øget bæredygtighed
Hjælper med at forbedre bæredygtighed ved at optimere brugen af arbejdskraft, vand og energi, samtidig med at koens velfærd understøttes gennem effektiv og ansvarlig drift.
Società Agricola F.lli Aceto
Renato Aceto, en af ejerne af Società Agricola F.lli Aceto i Calabria, Italien, forklarer, hvorfor de besluttede sig for at skifte til VMS Batch Milking. “Vi begyndte at tænke ud af boksen og udviklede dette innovative system”, siger han. Til at begynde med var han usikker på at skifte til VMS, men opdagede hurtigt at hans bekymringer var ubegrundede. Beslutningen blev i sidste ende drevet af systemets brugervenlighed, dets vækstpotentiale og muligheden for at opretholde deres eksisterende foderplan. Med introduktionen af otte VMS V300 malkerobotter er de nu klar til at udvide til over 480 køer på bare tre år.
Udtalelser fra medvirkende personer afspejler deres egen erfaringer med at bruge DeLaval produkter. Resultaterne i udtalelserne er ikke verificeret, og DeLaval påtager sig ikke ansvar for, at resultaterne er typiske. Udtaleleserne udgør ikke garantier eller garanti for produktionsresultater.
Hvordan adskiller det sig fra traditionelle VMS set-ups, malkestalde og malkekarruseller?
Traditionelt AMS/VMS setup
I modsætning til traditionelle AMS/VMS-setups, hvor køer har fri adgang til malkerobotterne og vælger deres egne malketider, fungerer VMS Batch Milking ud fra en fast tidsplan. Denne tilgang bringer køerne til malkeområdet i grupper, hvilket strømliner malkeprocessen og forbedrer effektiviteten, især for mellemstore til store gårde.
Hvis du ser traditionelle malkerobot-setups som det foretrukne alternativ, så overvej disse fordele ved VMS Batch Milking:
- Oprethold omkostningseffektiv TMR-fodring, mens der malkes automatisk.
- Opnå seperation af køer og mælk på ét sted.
- Tomme sengebåse gør rengøring lettere.
- Ingen køer behøver at blive hentet mellem malkninger. I systemer med fri ko-trafik skal nogle køer hentes til malkning mindst to gange om dagen.
- Der er ikke behov for 24/7 backup til at håndtere alarmer.
- Det er ikke kritisk, hvis en af robotterne stopper med at fungere, da du har flere andre robotter i samme batch.
Malkestalde og malkekarruseller
Mens traditionelle malkestalde og malkekarruseller følger en tidsplan for malkning, kræver de ofte mere manuelt arbejde til opgaver som at klargøre køer til malkning og påsætte malkesæt m.m. VMS Batch Milking giver i højere grad automatisering og dataindsamling, hvilket giver bedre overvågning af besætningessundhed, yversundhed og mælkekvaitet, så du kan træffe hurtigere og bedre beslutninger på din gård.
Hvis du i dag malker i malkestald eller malkekarrusel, så overvej følgende fordele ved Batch Milking:
- Du fortsætter med at administrere og fodre dine køer, som du gør i dag; du malker bare automatisk.
- Automatisk malkning giver en konsekvent rutine, hvilket minimerer behovet for at træne nye medarbejdere.
- Et mindre stressende malkemiljø giver roligere køer.
- Det er nemt at udvide eller opgradere malkerobotterne i fremtiden.
- Du optimerer investeringen ved at malke flere køer pr. time pr. robot med færre ressourcer
Hvilke gårde er bedst egnet til VMS Batch Milking?
Efterhånden som lønomkostningerne stiger, og det bliver sværere at finde kvalificerede medarbejdere, reducerer VMS Batch Milking behovet for manuelt arbejde, hvilket gør det muligt for personalet at fokusere på at overvåge driften og reagere på systemmeddelelser i stedet for at udføre rutineopgaver.
Perfekt til gårde med 500–2.000 køer
VMS Batch Milking er bedst egnet til mellemstore til store gårde med besætninger på 500 til 2.000 køer. At administrere så mange køer kan være tids- og arbejdskrævende. VMS Batch Milking automatiserer malkeprocessen, sparer tid og optimerer dine ressourcer.
Systemet leverer værdifulde data til overvågning af besætningens sundhed, mælkeproduktion og fodring, hvilket gør det muligt for dig at holde styr på gårdens ydeevne. Med VMS Batch Milking kan du øge produktiviteten og administrere arbejdskraften mere effektivt. Det er perfekt til at modernisere eller udvide din gård og integreres problemfrit med din eksisterende opsætning.
Hvor mange køer kan malkes?
Kapaciteten af en VMS i et Batch Milking setup afhænger af flere faktorer, herunder antallet af VMS-stationer, malkefrekvensen (2, 2,5 eller 3 gange om dagen) og systemets driftstimer. Andre faktorer inkluderer mælkeflowet, koens race og hvor godt operatøren styrer koflowet inden for systemet.
Kapaciteten spænder typisk mellem 7 og 8,5 køer i timen pr. station. Antallet af stationer, der kræves, afhænger også af gruppestørrelserne i stalden.
Hvordan ser et VMS Batch Milking setup ud?
Designet af et VMS Batch Milking setup kan variere meget. Nogle gårde vælger omkostningseffektive konfigurationer, mens andre prioriterer højeffektivitetssystemer. Fleksibiliteten i VMS-systemer gør dem nemme at tilpasse til gårde i forskellige størrelser, forudsat at der foretages omhyggelig planlægning og design.
Et veludført VMS Batch Milking system sigter mod at balancere effektivitet og fleksibilitet. Typisk inkluderer dette opsamlingspladser, der spænder fra 5,5 til 7,2 meter i bredden, udstyret med automatiske eller manuelle låger til effektiv styring af kotrafik.
Gårde kan implementere forskellige layouts baseret på specifikke behov. For eksempel:
• Smalt venteområde med envejslåge: En gård med 14 VMS-enheder bruger et smallere venteområde med en envejslåge til styring af kotrafik. I denne opstilling går køerne ind fra den ene side og ud fra i den anden, hvilket hjælper med at strømline malkeprocessen og kotraffiken.
• Kodriver: Nogle gårde bruger en kodriver til at styre kotrafikken. Det kan dog nogle gange begrænse malkemulighederne ved at begrænse køernes adgang til robotterne. Velorganiserede opsamlingspladser kan ofte fjerne behovet for kodrivere, hvilket sikrer en effektiv og flydende kotrafik.