
Vi søger en servicetekniker til Fyn og Trekantsområdet
Vil du arbejde i en global virksomhed, hvor du kan bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion? DeLaval er en ledende udvikler, producent og leverandør af løsninger til mælkeproducenter over hele verden.
Jobbets formål og ansvar
Vi søger en initiativrig, selvstændig og engageret kollega med interesse for dagens moderne og hurtigt udviklende teknologi i danske mælkeproduktioner.
Du er kundernes vigtigste partner, når DeLaval malkestalde og VMS malkerobotter skal serviceres. Du har det løbende ansvar i tæt samarbejde med kunden og er problemløseren, der klarer udfordringerne og yder den nødvendige service, så kundens DeLaval-udstyr yder optimalt.
Dit arbejdsområde er primært at servicere DeLaval malkestalde og malkerobotter.
Kvalifikationer og erfaring
- Du har en teknisk god forståelse og kan omsætte det til praktik
- Er drevet af tilfredse kunder og en dagligdag i godt kollegialt selskab
- Kendskab til landbrugsbranchen; gerne mælkeproducenter (en fordel)
- Udviser fleksibilitet og sætter en ære i at levere god og professionel service
- Bredt kendskab til it og elektronik
- Er villig til at indgå i en vagtturnus
- Har kørekort til bil
Vi tilbyder dig
- Et alsidigt job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
- Intern uddannelse i vores produktsortiment. Vi supplerer løbende med efteruddannelse og kurser, så din viden og erfaring bliver udbygget
- Et godt team af hjælpsomme kolleger, hvor høj kvalitet og godt humør er naturligt for os
- Egen servicevogn, udstyret med alt værktøj til professionelt arbejde
- En unik mulighed for at være ansat i en virksomhed, hvor du har direkte kontakt med kunden både med teknik og salg
- Velordnede arbejdsforhold med løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer dine kvalifikationer
Arbejde hos DeLaval
Vores kerneværdier Passion, Personer, Professionelle og Partnerskab forbinder individer på tværs af selskaber og geografier. Succes er langt mere end viden – det er stærkt relateret til adfærd. Hos DeLaval er vi alle styret af vores tre adfærdsmønstre: Set directions, Make Things Happen og One DeLaval.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads som ingen anden, hvor topmoderne teknologi går hånd i hånd med dyrevelfærd.
Ser det interessant ud?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig.
>> Søg stillingen her
Ring eller send en sms til servicechef Bo Andersen, 2851 7484, og få en aftale med ham.
Ansøgningsfrist den 25. april 2025. Vi vurderer ansøgere løbende.