Fødevaresikkerhed og dyrevelfærd
Bæredygtighed
Vi har fokus på dyrevelfærd og koens levetid ved at rådgive i og muliggøre de mest optimale rutiner
Alt hvad vi gør har fødevarer, mennesker og dyrs sikkerhed i tankerne. Med en lang innovationshistorie inden for mælkeproduktionen stræber vi efter at forbedre mælkekvalitet, fødevareproduktion, dyrevelfærd og både dyrs og menneskers miljø. I dag deler vi vores arbejde op i to områder:
- Fødevaresikkerhed & mælkekvalitet
- Dyrevelfærd & koens levetid
Vores omfattende forskning i kalvepleje og koens levetid har hjulpet os med at designe malkesystemer, fodersystemer, opdage og forebygge sygdomme. Når det drejer sig om klovsundhed, ser vi ikke kun på regelmæssige klovbade men det samlede billede af rene og stabile gulve, ventilation, måtter og madrasser. Vores udmugningssystemer spiller også en stor rolle. Vi har et komplet udvalg af løsninger uanset bedriftstype, størrelse og beliggenhed.
Fødevaresikkerhed og mælkekvalitet
Forurenet mælk er en risiko for forbrugernes sundhed og vores kunders virksomhed. Fødevaresikkerhed er afgørende for alle dele af mælkeproduktionsbranchens værdikæde. Vi arbejder med fødevaresikkerhed gennem stringente overensstemmelseskontroller men også ved at fokusere på dyrs sundhed og velfærd.
Fødevaresikkerhed er et vigtigt emne for alle inden for mælkeproduktion. Vores arbejde med fødevaresikkerhed drejer sig om at sikre, at alle produkter vi lancerer på markedet, ikke har nogen negativ effekt på mælken. Det betyder, at vi blandt andet følger lovgivningen om fødevarekontakt nøje.
Det er en vigtig del af fødevaresikkerheden at overholde de internationale regler. Vi har et team, der arbejder for at sikre, at alle regler følges - helt fra forsyningskæden, til leverandører af råvarer og indkommende materiale.
Dyrevelfærd og koens levetid
Dyrevelfærd ligger vores hjerte nært. Vi holder virkelig af disse fantastiske dyr, og vi ved, at når vi fokuserer på dyrevelfærd, kan vores kunder drive mere bæredygtige virksomheder med højere mælkeproduktion og reproduktionseffekt. Det fører til varige resultater.
Dyrevelfærd kan beskrives som dyrs mentale og fysiske velbefindende. God dyrevelfærd betyder mere end bare god sundhed og fysisk velfærd. Psykisk velfærd og evnen til at udtrykke artsspecifik adfærd er en vigtig del af dette.
Som verdens førende inden for mælkeproduktion og service er vi forpligtet til at følge de globalt etablerede regler for dyrevelfærd. Vi er imod alle former for dyreplageri. Det omfatter, men er ikke begrænset til, forsætlig mishandling og misrøgt af dyr og handlinger, der ondsindet forårsager smerte, skade eller lidelse.
Mælkeproduktioner kan påvirke dyrevelfærd. Det er derfor, vi vil arbejde hånd i hånd med vores kunder og samarbejdspartnere for at skabe opmærksomhed om dyrevelfærd i hele branchen og værdikæden.