Niels Martin Krag
Ved Højer
Masser af luft og bedre indeklima i stalden fra DeLaval staldventilatorer har givet mere produktive køer
Hos Niels Martin Krag ved Højer driver de mælkeproduktion med 380 årskøer og 3 gange malkninger. De har køerne gående i 2 stalde; en fra 2006 og en ældre stald fra 1997.
De havde i flere år problemer med varmestress i sommerhalvåret, hvilket resulterede i dovne køer, mindre foderoptagelse, nedgang i mælkeydelse og fald i fedtprocent. ”I 2020 var der ekstra store problemer, da vi også havde problemer med foderet. Celletallet steg også en del, det kostede dog ikke på afregningen, da vi normalt ligger lavt på ca. 130.000, så vi kom ikke over 200.000”, fortæller Niels Martin.
”I stalden fra 2006 havde vi ikke de store problemer, den ligger anderledes, den har højere spær og gardiner, som går helt til gulvet, og så har vi 2 store loft ventilatorer. Det var især i den gamle stald, at køerne led. Den er noget lavere og har halvmur op på siden. Vi havde 4 ældre ventilatorer i en række, men det var ikke tilstrækkeligt”, siger Niels Martin.
I foråret 2021 investerede de i DeLaval ventilatorer til den gamle stald. I samarbejde med Bent Thomsen fra Turbutikken valgte de at lave 3 rækker med i alt 11 stk. DDF1200S ventilatorer, én ved opsamlingspladsen og 2 stk. ved forskellige dybstrøelsesafdelinger. De bliver alle styret med en temperaturstyret kontrolenhed og inverter, som kører helt automatisk og sparer samtidigt på strømforbruget.
”Vi oplevede sidste sommer en helt anden, behagelig temperatur i stalden. Selv i sensommeren, som var meget varm, havde vi bare glade køer, og det var en rar fornemmelse”, kommer det fra Niels Martin.
”Køerne faldt meget lidt i mælk sammenlignet med tidligere år, fedt- og proteinprocenten faldt også meget mindre og celletal har været mere stabilt. Den gode fordeling af ventilator, har givet masser af luft i stalden, som virkelig kan køle køerne. Min vurdering er at min investering, allerede er tjent hjem inden for de første par år”, slutter Niels Martin.
Vil du vide mere?
Udtalelser fra medvirkende personer afspejler deres egen erfaringer med at bruge DeLaval produkter. Resultaterne i udtalelserne er ikke verificeret, og DeLaval påtager sig ikke ansvar for, at resultaterne er typiske. Udtaleleserne udgør ikke garantier eller garanti for produktionsresultater.