/

Lise og Joachim Andersen

Udfordringer på gården

Positive erfaringer på Fuglsøgård ved Viborg

"Vi savner ikke malkestalden, tværtimod!- Det er som ”et liv før og efter robotterne”."

Styrket sundhed for både køer, mennesker og økonomi med DeLaval VMS V310 malkerobotter

Gårdens beliggenhed

Danmark

Besætningsstørrelse

215

Lise & Joachim Andersen på Fuglsøgård øst for Viborg er blandt de mange mælkeproducenter, som har oplevet stor succes med overgang fra malkestald til DeLaval VMS V310 malkerobotter.
Parret har drevet Joachims fødegård med 200 ha og 215 holsteiner-årskøer siden 2015, da seks års glidende generationsskifte blev sat i gang med et i/s.
- Mine forældre bor lige på den anden side af vejen og fodrer stadig kalvene morgen og aften, fortæller Joachim.
Gården er en konventionel malkebesætning, hvor køerne noget utraditionelt er ude på græs hele sommerhalvåret: - Sådan har det altid været her på gården, og det fungerer godt, understreger han

Smerterne forsvandt
I oktober 2023 afløste tre DeLaval VMS V310 malkerobotter den gamle 2x10 malkestald fra 2001: - Vi savner ikke malkestalden, tværtimod!, lyder det enstemmigt fra parret.
- Det er som ”et liv før og efter robotterne”. Lises skuldre og fingre var i dårlig forfatning efter de mange år med morgenmalkning, mens Joachims arme og skuldre var helt slidt op.
I dag kan parret gå i seng og stå op igen uden smerter i kroppen.
Samtidig er det rart med større fleksibilitet og frihed til at deltage i familiefester og fritidsaktiviteter, ikke mindst på grund af behov for minimal arbejdsindsats i weekenderne.


De tre DeLaval VMS V310 er i øvrigt godt på vej til at tjene sig hjem, blandt andet i form af kraftig besparelse på lønkontoen.
- Tidligere havde vi 3,5 ansatte, deraf 2,5 faglærte, og i dag kan vi nøjes med to landbrugselever. Dét er virkelig en stor besparelse i årsregnskabet, konstaterer Joachim.
Fuglsøgård er i øvrigt en meget eftertragtet praktikplads blandt landbrugselever, som oplever at de bliver taget seriøst som ligeværdige medvirkende i gårdens drift med planlægning og arbejdsområder i det daglige.

Ydelsen stiger fortsat
Mælkeydelsen er fortsat med at stige efter VMS’ernes indtog.
For eksempel præsterede køerne i juli gennemsnitligt 42 kg EKM ved et snit på 2,76 malkninger pr. døgn.
- I tillæg oplever vi meget mere ro og meget mindre stress i stalden, fordi køerne nu selv bestemmer, hvornår de vil malkes, og sammenholdt med at køerne ikke mere står op og venter i timevis på deres tur i malkestalden. Det giver langt større dyrevelfærd, som sammen med mere effektiv reproduktion betyder, at vores køer øger rentabiliteten i kraft af længere levetid før udsætning, konstaterer Joachim.

Køerne hurtigt ”udlært”
- Med udsigten til et andet liv efter skiftet til DeLaval-robotter havde vi ”ja-hatten” på lige fra beslutningen blev truffet, fortæller parret.
Trods livlig aktivitet i stalden med ombygning samtidig med skiftet af malkesystem var alle køer ”udlært” i VMS’erne allerede efter en uge.
- Vi har virkelig kastet os over den nye teknologi og oplever stor succes med det, lyder det fra Joachim.
- Kun tre køer havde lidt startvanskeligheder med at vænne sig til de nye tider, men det er jo helt minimalt, supplerer Lise.

Lise er særdeles aktiv i det målrettede avlsarbejde med robotterne, hvor Repro-modulet spiller en stor rolle med automatisk måling af progesteron.

-Vi oplever stærkt forbedrede resultater i reproduktionen, blandt andet fordi systemet giver mulighed for hurtigere at opdage brunst, ‘stille brunst’ og især om en ko er blevet drægtig eller ej.

-Tidligere ventede vi 110-120 dage med at få dyrlægen til at undersøge en ko, der ikke havde udvist brunst. Med RePro har vi valgt at få taget prøver fra 80 dage, og vi får derfor hurtigere udpeget de køer, der fx står med cyster, har en stille brunst mm. Vi får også udpeget de køer, der måtte have aborteret og kan derfor reagere hurtigere, fortæller Lise.

Systemet bidrager til en forøgelse af køernes gennemsnitlige mælkeproduktion i kraft af længere levetid og flere laktationer, fordi stille brunst og fejlslagen drægtighed opdages langt hurtigere end tidligere.

 

Derfor blev det DeLaval
Hvorfor valgte Fuglsøgård DeLaval som leverandør af malkerobotter?

- Frem til 2023 havde jeg ikke arbejdet med moderne teknologi på gården, men Lise havde malket med den første generation af DeLaval-malkerobotter for 25 år siden, fortæller Joachim.
- Udviklingen har været forrygende siden dengang, så vi lavede et grundigt forarbejde før vores valg, blandt andet på Agromek 2022.
- Vi gik frem og tilbage mellem standene og forsøgte at se det hele ”fra ko-siden”, fortæller Lise.
- DeLavals 3D-kamera og den fleksible plads til hver ko under malkningen gjorde udslaget, kombineret med at konkurrentens udstyr ikke kunne måle brunst som lovet, lyder det fra parret.
- Vi oplevede et fint samarbejde, da tegningerne til indretning af stalden og placering af robotter blev lavet med diverse idéer og nye tegninger undervejs.
Resultatet blev supergodt, robotterne og de tilknyttede systemer har fungeret fra starten, og vi oplever god og hurtig service, når behovet opstår, slutter Lise og Joachim.
De understreger, at de er klar til at være blandt de første til at købe fremtidens nye teknologiske løsninger fra DeLaval, så længe de, ligesom de nye robotter, kan styrke gårdens økonomi.

Udtalelser fra medvirkende personer afspejler deres egen erfaringer med at bruge DeLaval produkter. Resultaterne i udtalelserne er ikke verificeret, og DeLaval påtager sig ikke ansvar for, at resultaterne er typiske. Udtaleleserne udgør ikke garantier eller garanti for produktionsresultater.

Vil du vide mere?

Se alle kundehistorier her

Er du interesseret i at høre mere? Vi har mange kunder fra både ind- og udland, som rigtig gerne vil dele deres erfaringer med vores produkter. Se alle vores kundehistorier her.

Læs mere om VMS serien her

Kontakt os

Har du brug for at komme i kontakt med os? 

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål. Vi står altid klar til at hjælpe dig!

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med information om produkter, nyheder og arrangementer.

Jeg giver samtykke til, at DeLaval A/S sender mig nyhedsbreve og andet markedsføringsmateriale via e-mail og benytter mine personlige data til dette formål.

Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på afmeld-linket i nyhedsbrevet. Her kan du finde information om, hvordan DeLaval behandler persondata indsamlet via hjemmesiden og i nyhedsbreve.