Udfordringer på gården

Scroll ned for at læse historier fra mælkeproducenter i Danmark og udlandet

Gårdens beliggenhed

Lintrup

Besætningsstørrelse

125

Efter 15 års effektiv, uafbrudt drift, hvor gårdens 125 køer blev malket i gennemsnit 2,5 gange i døgnet, blev de to gamle robotter i november 2017 udskiftet med nye.

- Nu er det hele blevet endnu bedre, konstaterer Flemming Jørgensen.

- Vi har fået DelPro managementsystem med øretranspondere til styring af blandt andet kraftfodertildeling, med automatisk filterskift og mange andre nye muligheder. Der er kommet et langt bedre flow over hele linjen.

Elizabeth Stenderup, ansat på gården 30 timer om ugen, er også begejstret for de nye robotter.

- Jeg har arbejdet med malkerobotter i syv år og kan næsten ikke få armene ned, efter vi har fået de to nye DeLaval robotter, for det kører bare helt fantastisk, siger hun.

- Rengøringen af de nye robotter er både lettere, hurtigere og mere effektiv, fortsætter hun.

- DeLaval robotternes gode forvask og malkeforberedelse giver en dejlig rolig og effektiv malkning, hvor køerne føler sig trygge gennem hele forløbet.

Vigtig dyrekontakt 

Flemming Jørgensen drev tidligere gården i et i/s sammen med sin far og malkede selv to gange i døgnet. I 2002 købte han i et generationsskifte den sidste halvdel af gården. Hans far fortsatte som daglig medhjælp sin store interesse for udviklingen og arbejdet i stalden.

- Jeg ville gerne have lidt større frihed i driften, og syntes det ville være godt for dyrevelfærden hos især de højstydende køer, at de selv kunne vælge at blive malket, lige når de selv ville, døgnet rundt.

-  Derfor investerede jeg i to DeLaval malkerobotter i 2002 og har aldrig fortrudt.

Dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, produktivitet og rentabilitet har været i orden lige siden robotterne holdt deres indtog, kombineret med delvis styret kotrafik og brug af de oplysninger, robotterne skaffer om køerne under malkningen.

- Men det er vigtigt at huske, at robotterne malker køerne, de passer dem ikke. Derfor er det afgørende, at man selv har en god daglig kontakt til dyrene, fastslår Flemming Jørgensen.

Der er en fantastisk ro i stalden blandt hans 125 malkekøer. De har det godt.

Hurtig omskiftning 

Flemming Jørgensen er godt tilfreds med, så få timer der var pause i malkningen ved  udskiftning af gårdens to robotter med nye, i betragtning af hvor mange ting der skulle laves og falde på plads undervejs.

- Vi slukkede for robotterne kl. 8.30, og kl. 14.50 var den første ko i gang med at blive malket i den første nye robot. En time senere var den anden i gang.

Data fra de gamle robotter blev flyttet til de nye via et USB-stik.

Elizabeth Stenderup er glad for samarbejdet ved udskiftningen.

-DeLavals team, som i løbet af et par uger klarede forberedelserne frem til udskiftning af robotterne, fortjener et stort skulderklap. De var virkelig dygtige teknikere og håndværkere. De var hjælpsomme, tog hensyn til dyrene og lyttede til vores forskellige forslag, så det var langt over forventning.

Både Flemming og Elizabeth har været på DelPro kursus for at lære endnu flere af management-systemets mange muligheder og forbedringer i den daglige mælkeproduktion.

- Det er et stort, brugervenligt fremskridt med DelPro. Især kombineret med, at vi har fået MyFarm app’en på vores smartphones, så vi kan holde øje med køerne, robotterne og malkningen døgnet rundt, uanset hvor vi befinder os.

Jorden forpagtet ud 

”Gør det, du er bedst til” er overskriften på gårdens drift.

Sammen med Elizabeth Stenderup og en stor skoledreng et par eftermiddagstimer koncentrerer Flemming Jørgensen sig derfor om pasning af køer og robotter, avlsarbejde og andre gøremål i stalden.

Gårdens 100 ha jord er forpagtet ud til en nabo, som har specialiseret sig i markarbejde. Han leverer grovfoder tilbage til Flemming Jørgensen i et velfungerende samarbejde.

- Jeg har bevidst valgt at koncentrere mig fuldt ud om arbejdet med dyrene, fortæller Flemming Jørgensen.

Han glæder sig over det velfungerende nabosamarbejde. Det sikrer bedre og mere rentabel udnyttelse af maskinerne, mens han selv får bedre tid til dyrene.

- Det handler om at give kalve, ungdyr og køer de bedst mulige forhold, så kvitterer de med færre sygedage, højere mælkeydelse og længere gennemsnitslevetid, fastslår han. 

Vil du vide mere?

Læs mere om VMS serien her

DeLaval VMS™ serien er et vigtigt værktøj for at forbedre dine køers produktivitet og levetid og samtidig minimere arbejdstid pr. liter mælk. 

Se alle kundehistorier her

Er du interesseret i at høre mere? Vi har mange kunder fra både ind- og udland, som rigtig gerne vil dele deres erfaringer med vores produkter. Se alle vores kundehistorier her.

Kontakt os

Har du brug for at komme i kontakt med os? 

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål. Vi står altid klar til at hjælpe dig!

 

Udtalelser fra medvirkende personer afspejler deres egen erfaringer med at bruge DeLaval produkter. Resultaterne i udtalelserne er ikke verificeret, og DeLaval påtager sig ikke ansvar for, at resultaterne er typiske. Udtaleleserne udgør ikke garantier eller garanti for produktionsresultater.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med information om produkter, nyheder og arrangementer.

Jeg giver samtykke til, at DeLaval A/S sender mig nyhedsbreve og andet markedsføringsmateriale via e-mail og benytter mine personlige data til dette formål.

Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på afmeld-linket i nyhedsbrevet. Her kan du finde information om, hvordan DeLaval behandler persondata indsamlet via hjemmesiden og i nyhedsbreve.