Erik Nørbjerg
Højbogård

"Erik Nørbjerg sammen med Turbutik Per Christensen"
Effektiv kamp mod Digital Dermatitis giver synlige resultater og sparer tid
Gårdens beliggenhed
Bedsted, ThyBesætningsstørrelse
200Erik har 200 køer i sin stald fra 2005, som han malker i 3 DeLaval robotter.
- D.D var et stort problem, da vi gik i gang for 3 år siden. Vi har klovbeskærer hver 4. måned, og ofte fik vi lagt mellem 80-90 forbindinger hver gang. Vi havde ind imellem hver klovbeskæring også rigtig mange køer, som vi selv måtte lægge en forbinding på, hvilket krævede meget ekstra arbejde, siger Erik Nørbjerg. Når køerne ikke går godt, så koster det. Det gælder både omkostningen med at lægge forbindinger, men det er også arbejdskrævende.
- I dag er situationen en hel anden, vi har mere en halveret antal forbindinger ved klovbeskæring, og vi har langt færre køer, som skal have forbinding på ind imellem. Vi er samtidig begyndt at lægge forbinding på alt, hvad der bare ligner en D.D. - og ikke kun de svære skader, fortæller Erik.

Satte forebyggelse i system
- Vi klovspuler alle køer i VMS’en. Og vi begyndte at spraye alle bagklove på alle malkende køer en gang pr. uge med en 8% dosering af DeLaval klovmiddel EasyStride™. Vi begyndte også at spraye alle goldkøer 2 gange pr. uge, da de ikke får klovspul dagligt som de malkende køer. Og vi har fokus på klovene ved vores kvier, inden de kælver og kommer i stalden.
- Det er arbejdskrævende at gå rundt at spraye alle køer i stalden, men vi bruger samtidig tiden på at inspicere køerne. Det kræver, at vi følger planen og får det gjort en gang hver uge. Vi har enkelte gange hoppet nogle uger over og straks mærker vi, at problemet stiger igen. Vi overvejer faktisk at øge til 2 gange om ugen med at spray med EasyStride, siger Erik.
Sparer tid og er mere økonomisk
- Vi har fokus på en hurtig en indsats; hvis vi ser en ko har D.D. eller et andet klovproblem, handler det om at sætte ind her og nu. Det er arbejdskrævende at gå runden, men tiden har vi sparet ind igen, da vi har langt færre køer, som vi skal tjekke imellem klovbeskæringen. Vi sparer også tid ved klovbeskæringen, da det er langt hurtigere kun at beskære klove end at lægge forbindinger. De færre forbindinger er også billigere, smiler Erik.
- Det kan helt sikkert betale sig, er vores erfaring. Det har været et langt sejt træk, og det er vigtigt, at vi hele tiden er vedholdende og holder os til vores plan. Spray med EasyStride mindst en gang hver uge er nødvendigt, for at holde smitten nede. D.D er noget vi har i besætningen, og det skal vi have fokus på hele året for at have det under kontrol, slutter Erik.
Plan på Højbogård
- Klovspul ved hver malkning i VMS
- Regelmæssig klovbeskæring
- Spray med EasyStride 1 gang pr. uge for at forebygge
- Læg forbinding straks du ser en Digital Dermatitis
- Følg planen
Udtalelser fra medvirkende personer afspejler deres egen erfaringer med at bruge DeLaval produkter. Resultaterne i udtalelserne er ikke verificeret, og DeLaval påtager sig ikke ansvar for, at resultaterne er typiske. Udtaleleserne udgør ikke garantier eller garanti for produktionsresultater.