Udfordringer på gården

Scroll ned for at læse historier fra mælkeproducenter i Danmark og udlandet

Øget mælkeproduktion, store tidsbesparelser og styrket reproduktion med DelPro fra DeLaval

Gårdens beliggenhed

Helle ved Varde

Besætningsstørrelse

230

Carsten Christensen, Helle ved Varde, er en af de mange begejstrede mælkeproducenter, som har opgraderet sit DeLaval farm management system fra AlPro til DelPro.

- På en skala fra 1 til 10 er det et klart 10-tal til DelPro, lyder det fra Carsten, som sammen med sin far driver Skovgården med 230 årskøer.

- Øget mælkeproduktion, styrket reproduktion og store tidsbesparelser er bare tre af de mange fordele, vi oplever med DelPro, understreger han.

- Allerede efter et halvt år kan vi konstatere, at mælkeydelsen vil stige med omkring 1.000 kg EKM pr. årsko.

- Det er mere end forventet, og en af grundene er uden tvivl den automatiske tildeling af kraftfoder, hvor de højtydende køer belønnes med ekstra kraftfoder ud fra de automatiske fodertabeller.

Meget overskueligt

- Med DelPro har vi fået alle nødvendige nøgleinformationer enkelt og overskueligt på én skærm med konkret anvisning på, hvad der skal gøres for at optimere dyrevelfærd og udbytte for hver enkelt ko, fortsætter Carsten.

Han glæder sig over at spare omkring en halv times kontorarbejde hver eneste dag året rundt.

- Før skulle vi indtaste diverse oplysninger både i AlPro og Dyreregistreringen, men nu sker overførslen automatisk via et automatisk link til dyreregistrering, efter kun en indtastning. Dermed er dyredata altid opdateret begge steder.

<< Køerne på Skovgaarden malkes i en af Danmarks første HBR karruseller med 24 pladser, indstalleret for godt 20 år siden. Den har kørt problemfrit alle årene, og vi regner da med, at den holder 10 år endnu, understreger Carsten, her ved computeren i staldkontoret sammen med fodermester Tobias Hundebøl.

Problemfri opdatering

- Iøvrigt var det ganske problemfrit at få opgraderet fra AlPro til DelPro, fortæller Carsten.

- Det hele var oppe at køre mellem to malkninger, så vi mærkede det slet ikke, og efter en kort, effektiv oplæring af DeLavals rådgiver fik vi straks udbytte af alle de nye funktioner.

Samtidig med opgraderingen af farm management systemet er de gamle halstranspondere udskiftet med øretranspondere.

- Det har givet langt roligere køer, og sammen med DeLavals aktivitetsmåler-system, som vi har indført ved samme lejlighed, giver det uvurderlige oplysninger i den daglige drift, fortæller Carsten.

Han er især glad for, at gårdens reproduktion er blevet styrket kraftigt.

- Blandt andet oplever vi, at DelPro også fanger ”den stille brunst”, og dét er virkelig noget, der tæller i reproduktionsstatistikken.

Vi er også begyndt at bruge aktivitetssystemet til at finde dyr med helbredproblemer, da systemet automatisk giver alarm for lav aktivitet. Vi havde ikke regnet med at det ville fungere så præcist, som vi oplever det.   

DelPro sørger også for automatisk fraseparering af køer, som skal insemineres eller have et dyrlægetjek. Endnu en tids- og arbejdsbesparelse i det daglige.

- Alt i alt må vi konstatere, at det har været en helt igennem fantastisk investering for os at opgradere fra AlPro til DelPro, slutter Carsten Christensen.

Udtalelser fra medvirkende personer afspejler deres egen erfaringer med at bruge DeLaval produkter. Resultaterne i udtalelserne er ikke verificeret, og DeLaval påtager sig ikke ansvar for, at resultaterne er typiske. Udtaleleserne udgør ikke garantier eller garanti for produktionsresultater.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med information om produkter, nyheder og arrangementer.

Jeg giver samtykke til, at DeLaval A/S sender mig nyhedsbreve og andet markedsføringsmateriale via e-mail og benytter mine personlige data til dette formål.

Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på afmeld-linket i nyhedsbrevet. Her kan du finde information om, hvordan DeLaval behandler persondata indsamlet via hjemmesiden og i nyhedsbreve.