Verdens største DeLaval VMS™ batch milking gård
Lønholm Agro
Lønholm Agro viste sit batch milking system med 24 DeLaval VMS™ V310 ved et VIP-event. Batch milking giver mange gårde et fleksibelt system til at udnytte de mange fordele, der er ved automatisk malkning.
Ejeren Klaus Jakobsen og hans team startede med at malke 830 køer i batch milking systemet i maj 2023. ”Køerne vænnede sig hurtigt til malkesystemet, og alle køer blev malket fra dag et”, siger Klaus Jakobsen. Han planlægger at udvide sin bedrift med op til 1.400 køer inden for de kommende år.
Batch milking med VMS blev introduceret i 2021. ”Vi har gårde med VMS batch milking i flere europæiske lande, ligesom vi har i Asien og Amerika, og vi ser en stadig stigende interesse fra vores kunder”, siger Jonas Hällman, Executive Vice President, EMEA (Europa, Mellemøsten, Afrika).
”VMS batch systemet er fleksibelt og kan nemt udvides til en lang række bedrifter herunder også meget store. Derudover kræver automatisk malkning kun meget lidt manuelt arbejde, hvilket kan reducere behovet for arbejdskraft og de tilhørende omkostninger”, siger Hällman.
Tendensen til at styrke gårde over hele verden fortsætter og efterspørgslen efter effektive automatiske malkesystemer stiger. DeLaval hjælper landmænd med at vækste med stadig flere innovationer, og batch milking systemet giver et andet perspektiv på fremtidens stordriftsbesætninger, der bliver malket i automatiske malkesystemer.
“Vi fokuserer på at hjælpe vores kunder – verdens mælkeproducenter – med deres udfordringer, og vi forpligter os til at være en reel samarbejdspartner for dem”, siger Hällman.