Christian Peter Todsen
Aabenraa
Investering i DeLaval ventilatorer har tjent sig ind på under 2 år
Hos Christian Peter Todsen, lidt syd for Aabenraa, driver far og søn en mælkeproduktion med 175 årskøer i en stald bygget i 1998. Stalden var oprindeligt udstyret med 2 store vandrette loftventilatorer. ”Men vi kunne konstatere, at det ikke var tilstrækkeligt. Køerne led af varmestress i de varme perioder; de fik hurtigere åndedræt, savlede meget og sengebåsene blev meget fugtige. Vi oplevede desuden stigende celletal, som kostede i vores afregning, og vi fik hyppigere yverbetændelse og flere af dem var også coli”, fortæller Christian Peter.
De oplevede, at problemet blev større efter de fik nye robotter i 2019, og mange køer måtte hentes. Christian Peter og søn blev hurtigt enige om, at noget måtte der gøres. Derfor investerede de i foråret 2020 i 8 stk. DeLaval ventilatorer, som hænger lodret og giver en høj vindhastighed hen over køerne, og køler dermed køerne effektivt i de varme perioder.
De valgte, i samarbejde med Bent Thomsen fra Turbutikken, at de skulle hænge ventilatorerne i den en side af stalden, så der samtidig kommer frisk luft ind i stalden. Det har DeLaval gode erfaringer med fra andre steder.
”Vi har hængt en op ved opsamlingspladsen foran robotterne, og en ved hver række sengebåse. Det virker rigtig godt, fordi vi har vores sengebåse på tværs i stalden”, fortæller Christian. ”Og det er skønt, at systemet passer sig selv, det starter ved en bestemt temperatur, stille og roligt og det regulerer automatisk, hvis temperaturen stiger. Og støjniveauet er virkelig lavt”, siger han samtidigt.
DeLaval anbefaler, at ventilation på opsamlingspladsen altid er første prioritet, dernæst skal man sikre, at det er behageligt og køligt i sengebåsen, hvor vi ønsker, at koen skal opholde sig allermest.
Hos Todsen har de opnået positive effekter, de ligger nu altid under 200.000 i celletal og har ikke mistet kvalitetstillæg. I dag ligger de på 134.000, og sidste års gennemsnit var på 120.000. De har langt færre problemer med yverbetændelse, og bedst af alt har de ikke oplevet nedgang i mælkeydelse de sidste 2 somre.
”Vi kan mærke, at ventilationssystemet giver en rigtig fin luftstrøm på tværs af stalden, hen over foderbordet og helt over til den anden side af stalden. Sengebåsene er mere tørre, og køerne viser, at de ikke lider som før, hvilket er til stor glæde for os. Vi er helt sikker på, at investeringen allerede her 2 år efter har tjent sig ind”, slutter de.
Udtalelser fra medvirkende personer afspejler deres egen erfaringer med at bruge DeLaval produkter. Resultaterne i udtalelserne er ikke verificeret, og DeLaval påtager sig ikke ansvar for, at resultaterne er typiske. Udtaleleserne udgør ikke garantier eller garanti for produktionsresultater.